onsdag den 14. september 2011

Glemmer du, så husker jeg....

Jeg kan forstå på de seneste ugers politiske samtaler, at mine højreorienterede venner stort set udelukkende stemmer på Liberal Alliance. Et valg jeg - rent idealistisk - kan bifalde, hvis man gerne vil have liberal politik gennemført i Danmark.
Men jeg kan ikke forstå, at man tror det vil hjælpe på den førte politik, når Liberal Alliance p.g.a. både egen og andres politik er sat ud på siden af “blå blok”. De kan jo umuligt komme med i en S-SF regering, VKR ser ikke ud til at være et bud på en ny regering, og det sidste seriøse alternativ er en fortsættelse af VKO med LA som ekstra støtter. Og så er vi ude i noget snavs.

For af disse grunde er LA tvunget til at pege på Løkke som statsminister, og så skal Danmarks liberale parti pludselig til at samarbejde med “Danmarks Liberale Parti”. Så jeg har besluttet mig for at minde LA-stemmerne om, hvilken regering de støtter.

Inspireret af denne video vil jeg bringe tankerne tilbage på alle de gode stunder med Fogh og Løkke.


Reformer, reformer, reformer

De sidste 10 år har stået i reformens tegn. Strukturreformen, Løkkes hidtil største bedrift som politiker, gjorde 271 kommuner til 98 og omdannede amter til regioner. Lad os for et øjeblik glemme, at han går til valg på at afskaffe regionerne, for det er til dels under pres fra egne rækker. Med den nye regionsstruktur blev der også lavet en ny sygehus struktur.
Det var ikke hans største politiske bedrift. Til gengæld drejede det sig max om 100 mio. Læg venligst mærke til, at Løkke i valgkampen har sagt, at de har øget velfærden med 77 mio. - et latterligt lille beløb fordelt over en velfærdsstat. Men hvis det VAR et nævneværdigt beløb, så ville de 100 mio. vel også være en katastrofe at give for ingenting?
Jeg vil gerne tillade mig at opgøre det på en anden måde. Men ligegyldigt hvad, så rettede Løkke vel straks problemet, da han fik det at vide, ikke?
I min opgørelse over fedmeoperationer skrev jeg:

Man kunne - som en ansvarlig politiker - vælge at oprioritere sygehusene på finansloven over en årrække og etablere/udvide behandlingsgarantien, efterhånden som sygehusene havde kapacitet til det. Eller man kunne - som en uansvarlig politker - bare love noget der lyder godt, og så betale lidt ekstra for at kunne sige, at man er på vej i den rigtige retning.

Det er heldigvis ikke noget man gør systematisk, som f. eks. med en politireform eller systemet, der styrer vores åh så skrøbelige boligmarked. Det er sjovt - her knap et år senere - at observere hvordan boligskatten bliver omtalt som noget farligt, der vil begrænse antallet af handler på boligmarkedet, og dermed ødelægge vores nationaløkonomi fuldstændigt.
Heldigvis har denne ansvarlige regering fremlagt en ny offentlighedslov, der begrænser offentlighedens indsigt i ministeriernes arbejde, så vi først kan brokke os, når de er klar til stemme.
Jeg er personligt meget glad for at have fået muligheden for at følge udviklingen af den stort anlagte skolereform. Et hurtigt resumée:
Tina Nedergaard bliver undervisningsminister 23. februar 2010
I forsommeren 2010 meddeler hun, at der er en stor reform på vej, og Løkke gennemfører et "360 graders" eftersyn - hans næste politiske projekt efter regions-/hospitalsreformen, og hans første store projekt som statsminister.
16. september kan man læse, at lærerne er utilfredse med ikke at være blevet inddraget nok. Rasmus Jarlov (K)
- Jeg ved ikke, hvilke forventninger de har haft, men jeg synes, at de har været meget involverede, og at regeringen har brugt rigtig meget tid på at tale med dem. Der er ikke truffet nogen beslutninger endnu, så det er lidt tidligt, at de kritiserer, at de ikke har haft indflydelse på beslutningerne.
Mandag d. 27. sept kan man læse, at lærernes formand, Anders Bondo, har fået tilsendt et oplæg fredag og sendt svar tilbage mandag kl. 15. Samme aften erfarer han via medierne, at Nedergaard har opgivet at samarbejde med lærerne.
7. dec 2010 kan man læse, at der ingen forbedring har været gennem ni år med VKO, selvom regeringen har genneført flere “reformer” med flere tests, skriftlige elevplaner, kvalitetsrapporter, flere undervisningstimer og bindende mål for undervisningen.
8. dec 2010: Stor skolereform bliver præsenteret til stor kritik fra alle sider, da den stort set kun bygger på flere og tidligere tests og karakterer. Dvs er videreførsel af den hidtil fejlslagne politik.
19. december var det ikke Tina Nedergaard selv, men chefen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, der trak forslaget tilbage. Han forklarede, at regeringen var blevet misforstået. Den var blevet beskyldt for at have en sparedagsorden, og offentligheden måtte forstå, at det ikke var meningen.
8. marts 2011 siger Tina Nedergaard op. Det var iøvrigt ved dén lejlighed, at vi fik Pind assimileret i Integrationsministeriet, og Peter Christensen i skatte ministeriet.
Troels Lund Poulsen, der havde ingangsat en jagt på multinationale skattesnydere, blev miljøminister , og Peter Christensen meddelte, at han ikke ville prioritere multinationale selskabers skatteundragelse. (Husk dét, når der kommer noget om en lufthavn længere nede)


Privatiseringer

Hmm, hvis ikke de kan reformere den offentlige sektor ordentligt, så kan en borgerlig regering vel i det mindste finde ud af at privatisere ordentligt. F. eks. med aktiveringen af arbejdsløse. Hvis så bare man kunne lære noget nyt, mens man leder efter et nyt job, men det er der åbenbart ikke brug for. Du skal bare ud af køen, så du ikke tæller med i statistikken. Heldigvis gik det op for dem, at det var noget rod - altså den specifikke aftale, ikke privatiseringen som sådan.
Heldigvis prøver de også at privatiserer ligegyldige ting som fængslerne og hjemmehjælpen.
Så er der lufthavnen, der blev solgt til et udenlandsk selskab, som sendte en stor del af pengene til et skattely. Efter denne afsløring meddelte to danske pensionsselskaber samt Københavns Kommune, at de var villige til at købe lufthavnen tilbage, så denne vigtige infrastruktur ikke var i hænderne på en kapitalfond, der er ligeglad med fællesskabet. Vi snakker mindst 2 mia. kr., der kunne have været beskattet og brugt på velfærd.


Jeg er simpelthen så træt af det her. De “ansvarlige” borgerlige har overtaget retorikken i den politiske diskussion og venstrefløjen bliver konsekvent sat i rollen som anarko-kommunister (et oxymoron, hvis jeg nogensinde har hørt et), selvom de hverken historisk eller i deres nuværende udspil er mere eller mindre ansvarlige end højrefløjen.

Så nu vil jeg give mig trætte hoved lidt ro og overlade jer med resten af listen med mine links, samt denne lille godnathistorie, som jeg vil fortælle mine børn igen og igen og igen og igen – indtil det sidder lige så godt fast som den borgerlige “uansvarligheds”-retorik.

Da jeg gik på handelsskolen lærte vi, at man bekæmper en lavkonjunktur ved at sende flere penge ud i systemet, dvs. enten skattelettelser eller offentlige investeringer. Vi fik at vide, at offentlige investeringer oftest gav den største samfundsøkonomiske effekt, fordi nogle af skattelettelserne ville blive brugt på udenlandske varer eller opsparing.HVIS man gav skattelettelser, så gav det den største samfundsøkonomiske vækst at give dem i bunden fordi - alt andet lige - jo flere penge man har, jo flere sparer man op. Mindstelønsarbejderen vil (så godt som) altid bruge alle pengene, hvorimod en velstillet person, der har nok til at købe alt, hvad han har brug for og lidt til, i højere grad vil spare op til senere, da dette er den mulighed en skattelettelser giver den velstillede. I øvrigt køber man flere udenlandske varer, jo rigere man er (fransk vin, tyske biler osv)



Resten af mine links:


Økonomisk uansvarlighed:
Det bliver lige så slemt næste år
Claus Hjort skønnede 43 mia ved siden af (ud af 94 mia kr samlet underskud). Det førte til efterlønsaftalen og "genopretningspakken", selvom EU ikke stillede nogen sparekrav, da Hjorts fejlvurdering var blevet rettet.

Kun 18 ud af 192 lande har de seneste år oplevet større fald i BNP end os.
VK har hævet skatten mere end 2 gange pr måned - over en periode 10 år!

I øvrigt er der stigende fattigdom.


ENKELTSAGER

Løftebrud mht ventetider på skadestuer.

Aktiveringsrod

DSB

Penkowa

Lars Løkkes bilagsrod

Claus Hjorts lovbrud [det har man ikke hørt så meget om, men det er interessant læsning]


Den sidste og den største:


Irak var en ulovlig krig, siger
Hans Blix [Våbeninspektøren, der rent faktisk tjekkede om Saddam Hussein havde "ulovlige" våben]

onsdag den 7. september 2011

Om sygehuse og behandlingsgarantier

OBS:Jeg vil tillade mig at antage, at vi alle ved, at privathospitalerne bliver overbetalt for deres behandlinger (hvis ikke du deler den betragtning, kan jeg anbefale dig enten at se dette link eller at følge med i nyhederne, sådan generelt). I dette indlæg vil jeg antage den samme pris for offentlig og privat, så diskussionen går på behandlingsgarantien og det frie sygehusvalg frem for den elendige aftale, Regionerne har lavet.

Under den nuværende VKO-regering har vi fået både frit sygehusvalg OG en behandlingsgaranti, der sikrer, at man ikke skal vente mere end en måned for at få påbegyndt sin behandling. Hvilket jo er meget rart. Efter snart 5 år med garantien er der dog stadig problemer med ventelisterne. Kræftbehandlingen har i mange tilfælde en ventetid under 4 uger, men et hurtigt kig på linket viser, at det er langt de færreste tilstande, der kan behandles inden for en måned. (prøv at vælge "alle" og scroll ned så længe, du orker.)
Problemet med Lars Løkke Rasmussens (V) reform er dog det frie sygehusvalg. For hvis ikke dit lokale sygehus kan starte behandlingen inden for 1 måned, så har du carte blanche til vælge et andet. Inklusiv privathospitaler. Hvilke konsekvenser kan et sådan carte blanche have?

Lad os kigge fedmeoperationer, da dette er en behandlingsform, der til dels kan erstattes af andre behandlinger (samtaler med psykologer og diætister) og til dels kan undværes - undskyld mig, men jeg beder hellere ikke om en muskeltransplantation, fordi jeg ikke har trænet min krop.

Fedmeoperationer 2007-2010* (antal behandlingsforløb)
Offentlige sygehuse      2.004
Private sygehuse         9.481
I alt i DK                    11.485
*Tallene for 2010 er foreløbige

Jeg tillader mig at antage, at et behandlingsforløb i snit koster 100.000 kr. alt inklusiv.
Det giver følgende omkostninger:
Offentlige behandlinger        200,4 mio. kr.
Private behandlinger            948,1 mio. kr.
Behandlinger i alt              1.148,5 mio kr.

For at være fair vil jeg medregne, at nogle af behandlingerne på privathospitaler være egenbetalte, dvs betalt af patienten selv eller dennes forsikring. Det er svært at finde præcise tal (hvis du ved, hvor de er, så send gerne et link), men ifølge tabel 18, side 19 betaler det offentlige 73,8% af alle private "Operationer på fordøjelsesorganer og milt". Lad os redigere tallene for det private:

Offentlige behandlinger        200,4 mio. kr.
Private behandlinger            699,7 mio. kr.
Behandlinger i alt                900,1 mio kr.

SÅ bottom line er, at det private har fået en omsætning på mellem 700 og 950 mio. kr. over en periode på 4 år for at udføre operationer, som - udover i nogle tilfælde at være overflødige - ofte ville kunne udsættes, da fedme ikke er en kritisk tilstand.

Hvorfor er dette er problem? Well, hvis vi antager, at læger og sygeplejersker på private og offentlige sygehuse er lige gode fagligt, og reagerer ens på incitamenter til at arbejde mere (ansættelsesforhold, fast løn, bonusser, o.s.v.), og vi antager, at en operation kræver det samme udstyr og papirarbejde på både offentlige og private sygehuse... Så er der kun profitten til forskel. Det private vil altid skulle prøve at få et overskud, og hvis det er på 1% af omsætningen i år, skal det helst være 1,5% næste år. Det er the nature of the beast - en privat virksomhed kan (og skal) ikke opføre sig på anden måde.

Jeg hører ofte i diskussion med højreorienterede kammerater, at "det private er meget mere effektive end det offentlige pga lønincitamenter", d.v.s. hvis du gennemfører flere operationer, får du flere penge.
For det første, det er de samme mennesker. Lægerne og sygeplejerskerne er ikke bare magisk opstået ud af det blå, fordi nogen startede et privathospital. De har skiftet fra offentlig til privat p.g.a. løn- og/eller arbejdsforhold (jvf. overbetalingen af privathospitalerne). D.v.s. de kunne lave den samme mængde arbejde begge steder, hvis forholdene var ens!
For det andet, får privathospitalerne de ukomplicerede tilfælde, da man vil have patienten i nærheden af det offentlige sygehus' beredskab, hvis der er noget, der komplicerer indgrebet. Det er en lægefaglig beslutning, som jeg bifalder.
For det tredje, har privathospitalerne ikke nogen undervisningspligt. De slipper for at skulle oplære de nye læger, men ansætter de erfarne. Ligesom man først "rigtigt" lærer at køre bil, efter man har fået kørekort, lærer man også først "rigtigt" at være læge efter at have taget universitetsuddannelsen.
Så tror jeg da nok på de er mere effektive!

"Men når nu vi HAR en behandlingsgaranti, så har det offentlige ikke kapacitet til alle de behandlinger"
For det første, så lad være med at give behandlingsgaranti på alle behandlinger fra den ene dag til den anden. Man kunne - som en ansvarlig politiker - vælge at oprioritere sygehusene på finansloven over en årrække og etablere/udvide behandlingsgarantien, efterhånden som sygehusene havde kapacitet til det. Eller man kunne - som en uansvarlig politker - bare love noget der lyder godt, og så betale lidt ekstra for at kunne sige, at man er på vej i den rigtige retning.
For det andet, så er jeg endelig kommet til min pointe.
De (minimum) 700 mio, det private har haft i omsætning fra fedmeoperationer, kunne være brugt i det offentlige. En sygeplejerske tjente i 2005 i snit 368.000 kr. (Oversigtstabel 39, side 70), justeret for ca. 3% inflation bliver det omkring 420.000 kr. i 2010. En læge tjener ca. det dobbelte.
700 mio. divideret med 420.000 giver 1666 - fordel det ud på de fire år (2007-2010), vi kigger på, så har du 400 sygeplejerskestillinger. Hvis vi bruger halvdelen på læger, ender vi med 100 læger og 200 sygeplejersker.
Hvor mange fedmeoperationer tror du, 100 læger (/kirurger) og 200 sygeplejersker kan klare på 4 år? Jeg tror bestemt, at de kunne have klaret alle de nødvendige indgreb.

Den langt større, og vigtigere, diskussion er, hvordan vi kan få højere effektivitet i det offentlige. En del af forskellen vil aldrig kunne indhentes, jvf. undervisningspligt og komplicerede vs. ukomplicerede ingreb ovenfor, men hvilket andre forskelle er der? Jeg ser kun aflønningssystemet.
Jeg foreslår, at der kigges på lønstrukturerne for læger/kirurger. For hvis der kan behandles flere uden at gå på kompromis med fagligheden, så må det være fordi lægerne har det "for behageligt" i det offentlige system med en høj fast lønning.
Er der andre ting, det private kan gøre bedre? Hvis du ved det, må du meget gerne sige det, så jeg også ved det.

Første Indlæg

Denne blog er oprettet, fordi jeg blev træt  af altid at poste mine politiske holdninger på Facebook. Jeg ved mine kammerater hellere vil se videoer med katte, der taler, og folk, der slår sig, så mine politiske links gør mere skade end gavn, hvis jeg bruger facebook til at prøve at overbevise folk om, at jeg har ret. Hvilket jeg har. :)

Nu er der valg lige om lidt, og jeg kan simpelthen ikke acceptere, at Danmark skal styres af en gruppe mennesker, der gang på gang har vist deres inkompetence i alle typer sager; fra Nordsøolien over kommunal- og politireformer til udenrigspolitik. Og dét er ikke en fyldestgørende liste!

Måske skriver jeg et indlæg om ugen resten af mit liv, måske stopper jeg ved afslutningen af valgkampen - tiderne vil vise, om jeg er en ihærdig blogger. Men hvis du er her, så er det nok fordi, jeg i det mindste har fundet på et eller andet fornuftigt at skrive.

Du er i øvrigt velkommen til at være så uenig, at det bliver fysisk ubehageligt, men brug argumenter i evt. kommentarer! Vi diskuterer politik her; ikke Paradise.

Velkommen til